丹麦语安徒生童话之依卜和小克丽斯玎4

Da de med prammen var så højt oppe under skoven, at de lå ud for hvor manden, der hjalp med at pramme, havde kun et kort stykke hjem, så gik han og Christines fader i land, men pålagde børnene at forholde sig rolige og forsigtige, men det gjorde de ikke længe, de måtte se ned i kurven hvor ålene og grisen gemtes, og grisen måtte de løfte på og holde den, og da de begge ville holde den så tabte de den og det lige ud i vandet; der drev den på strømmen, det var en forfærdelig begivenhed.
Ib sprang i land og løb et lille stykke, så kom også Christine; »Tag mig med dig!« råbte hun, og nu var de snart inde i buskene, de så ikke længer prammen eller åen; et lille stykke endnu løb de, så faldt Christine og græd; Ib fik hende op.