丹麦语安徒生童话之依卜和小克丽斯玎10

Ib blev konfirmeret, men i sin moders hus blev han, for han var en f1ink træskosnider og han passede godt om sommeren den lille avling; hans moder havde kun ham dertil, Ibs fader var død.
Kun sjældent, og det var da ved en postkarl eller en ålebonde, hørte man om Christine: det gik hende godt hos de rige krofolk og da hun var blevet konfirmeret skrev hun til faderen brev med hilsen til Ib og hans moder; i brevet stod om seks nye særke og en dejlig klædning Christine havde fået af husbond og madmo'er. Det var rigtignok gode tidender.
Foråret derefter, en smuk dag, bankede det på Ibs og hans moders dør, det var prammanden med Christine; hun var kommet i besøg på en dags tid; der var just en lejlighed til Them og igen tilbage, og den benyttede hun. Smuk var hun, som en fin frøken, og gode klæder havde hun; de var syet vel og de passede til hende. I fald stads stod hun, og Ib var i de daglige gamle klæder. Han kunne slet ikke komme til mæle; vel tog han hendes hånd, holdt den så fast, var så inderlig glad, men munden kunne han ikke få på gang, det kunne lille Christine, hun talte, hun vidste at fortælle og hun kyssede Ib lige på munden: