Og lyngen stod i blomst og lyngen tørrede hen; sneen havde mange vintre føget hen over Seishede, over Asen hvor Ib boede i læ; forårssolen skinnede og Ib satte ploven i jorden, da skar den, som han troede, hen ad en flintesten, der kom ligesom en stor sort høvlspån op over jorden, og da Ib tog på den, mærkede han at det var et me-tal, og hvor ploven havde skåret ind i det skinnede det blankt. Det var en tung stor armring af guld fra hedenold! Kæmpegraven var blevet jævnet her, dens kostelige smykke fundet. Ib viste det til præsten, der sagde ham hvad herligt det var og derfra gik Ib med det til herredsfogden, der gav indberetning derom til København og rådede Ib selv at overbringe det kostelige fund.
»Du har fundet i jorden det bedste, du kunne finde!« sagde her- redsfogden.