Og det skete.
Ilden brændte i min kakkelovn, temaskinen kom på bordet, der blev
hyggeligt i den lille stue, om ikke så hyggeligt som hos Tante, hvor der
ved vintertid er tykke gardiner for døren, tykke gardiner for vindu-
erne, dobbelte gulvtæpper med tre lag tykt papir under; man sidder
der som i en veltilproppet flaske med varm luft; dog som sagt, der blev
også hyggeligt hjemme hos mig; vinden susede udenfor.
Tante talte og fortalte; ungdomstid kom igen, bryggeren kom igen,
gamle minder.
Hun kunne huske, jeg fik den første tand og familieglæden herover.
Den første tand! Uskylds tand, skinnende som en lille hvid mælke-
dråbe, mælketanden.
Der kom én, der kom flere, et helt geled, side om side, oven og
neden, de dejligste barnetænder, og dog kun fortropperne, ikke de
rigtige, som skulle vare ved for hele livet.