丹麦语安徒生童话之牙痛姑妈17

Også de kom og visdomstænderne med, fløjmænd i rækken, fødte
under pine og stort besvær.
De går igen, hver en eneste! De går før tjenestetiden er omme,
selv den sidste tand går, og det er ingen festdag, det er en vemods-
dag.
Så er man gammel, selv om humøret er ungt.
Slig tanke og tale er ikke fornøjelig og dog kom vi til at tale om alt
dette, vi kom tilbage i barndomsårene, talte og talte, klokken blev tolv
før Tante gik til ro i stuen tæt ved.
»God nat, mit søde barn!« råbte hun. »Nu sover jeg, som om jeg lå
i min egen dragkiste!«