丹麦语安徒生童话之跳蚤和教授4

Til sidst havde han berejst alle lande, uden de vildes land; og så ville
han til de vildes land; der æder de rigtignok kristne mennesker, vidste
professoren, men han var ikke rigtig kristen og loppen var ikke rigtig
menneske, så mente han, at de nok turde rejse der og have en god
fortjeneste.
De rejste med dampskib og med sejlskib; loppen gjorde sine kun-
ster, og så havde de fri rejse undervejs og kom til de vildes land.
Her regerede en lille prinsesse, hun var kun otte år, men hun rege-
rede; hun havde taget magten fra fader og moder, for hun havde en
vilje og var så mageløs yndig og uartig.
Straks, da loppen præsenterede gevær og skød kanonen af, blev hun
så indtaget i loppen, at hun sagde: »Ham eller ingen!« Hun blev
ganske vild af kærlighed og var jo allerede vild i forvejen.
»Søde, lille, fornuftige barn!« sagde hendes egen fader. »Kunne
man først gøre et menneske af den!«
»Det lader du mig om, gamle!« sagde hun, og det var ikke net sagt
af en lille prinsesse, der taler til sin fader, men hun var vild.
Hun satte loppen på sin lille hånd.