丹麦语安徒生童话之跳蚤和教授5

»Nu er du et menneske, regerende med mig; men du skal gøre hvad
jeg vil, ellers slår jeg dig ihjel og spiser professoren.«
Professoren fik en stor sal at bo i. Væggene var af sukkerrør, der
kunne han gå og slikke, men han var ikke slikmund. Han fik en hæn-
gekøje at sove i, det var, som lå han i en luftballon, den han altid havde
ønsket sig, og som var hans stadige tanke.
Loppen blev hos prinsessen, sad på hendes lille hånd og på hendes
fine hals. Hun havde taget et hår af sit hoved, det måtte professoren
binde loppen om benet, og så holdt hun den bundet til det store
koralstykke, hun havde i øreflippen.
Hvor det var en dejlig tid for prinsessen, også for loppen, tænkte
hun; men professoren fandt sig ikke tilfreds, han var rejsemand, holdt
af at drage fra by til by, læse i aviserne om sin udholdenhed og kløgt
i at lære en loppe al menneskelig gerning. Dag ud og ind lå han i
hængekøjen, dovnede og fik sin gode føde. Friske fugleæg, elefantøjne
og stegte giraflår; menneskeæderne lever ikke kun af menneskekød,
det er en delikatesse. »Barneskulder med skarp sovs,« sagde prinsesse-
moderen, »er det mest delikate.«