Professoren kedede sig og ville gerne bort fra de vildes land, men
loppen måtte han have med, den var hans vidunder og levebrød.
Hvorledes skulle han fange og få den. Det var ikke så let.
Han anspændte alle sine tankeevner og så sagde han: »Nu har jeg
det!«
»Prinsessefader: Forund mig noget at bestille! Må jeg indøve lan-
dets beboere i at præsentere, det er dét man i verdens største lande
kalder dannelse!«
»Og hvad kan du lære mig!« spurgte prinsessefaderen.
»Min største kunst,« sagde professoren, »at fyre en kanon af så hele
Jorden bæver, og alle himlens lækreste fugle falder stegte ned! Det er
der knald ved!«