丹麦语安徒生童话之跳蚤和教授7

»Kom med kanonen!« sagde prinsessefaderen.
Men i hele landet var der ingen kanon, uden den loppen havde
bragt, og den var for lille.
»Jeg støber en større!« sagde professoren. »Giv mig bare midlerne!
Jeg må have fint silketøj, nål og tråd, tov og snore, samt mavedråber
for luftballoner, de blæser op, lette og løfte; de giver knaldet i kanon-
maven.«
Alt hvad han forlangte fik han.
Hele landet kom sammen for at se den store kanon. Professoren
kaldte ikke, før han havde ballonen helt færdig til at fylde og gå op.
Loppen sad på prinsessens hånd og så til. Ballonen blev fyldt, den
bugnede og kunne næppe holdes, så vild var den.
»Jeg må have den til vejrs, at den kan blive afkølet,« sagde profes-
soren og satte sig i kurven, der hang under den. »Ene kan jeg ikke
magte at styre den. Jeg må have en kyndig kammerat med, for at
hjælpe mig. Her er ingen der kan det uden loppen!«