丹麦语安徒生童话之跳蚤和教授8

»Jeg tillader det nødig!« sagde prinsessen, men rakte dog loppen til
professoren, som satte den på sin hånd.
»Slip snore og tov!« sagde han. »Nu går ballonen!«
De troede han sagde: »Kanonen!«
Og så gik ballonen højere og højere, op over skyerne, bort fra de
vildes land.
Den lille prinsesse, hendes fader og moder, hele folket med stod og
ventede. De venter endnu, og tror du det ikke, så rejs til de vildes
land, der taler hvert barn om loppen og professoren, tror at de kommer
igen, når kanonen er kølet af, men de kommer ikke, de er hjemme hos
os, de er i deres fædreland, kører på jernbane, første plads, ikke fjerde;
de har god fortjeneste, stor ballon. Ingen spørger, hvorledes de har fået
ballonen eller hvorfra de har den, de er holdne folk, hædrede folk,
loppen og professoren.