丹麦安徒生童话之小意达的花儿6

»Men hvor kan blomsten fortælle det til de andre? Blomsterne kun-
ne jo ikke tale!«
»Nej, det kunne de rigtignok ikke!« svarede studenten; »men så gør
de pantomime! Har du ikke nok set, at når det blæser lidt, så nikker
blomsterne, og bevæger alle de grønne blade, det er lige så tydeligt,
som om de talte!«
»Kan professoren da forstå pantomime?« spurgte Ida.
»Ja, det kan du tro! Han kom en morgen ned i sin have og så en stor
brændenælde stå og gøre pantomime med bladene til en dejlig rød
nellike; den sagde, du er så nydelig og jeg holder så meget af dig! men
sådan noget kan professoren nu slet ikke lide, og slog straks brænde-
nælden over bladene, for de er dens fingre, men så brændte han sig, og
fra den tid tør han aldrig røre ved en brændenælde.«