丹麦安徒生童话之小意达的花儿8

Så lagde Ida blomsterne i dukkesengen, trak det lille tæppe helt op
om dem og sagde, nu skulle de ligge smukt stille, så ville hun koge
tevand til dem, at de kunne blive raske og komme op i morgen, og
hun trak gardinerne tæt om den lille seng, for at solen ikke skulle
skinne dem ind i øjnene.
Hele aftenen igennem kunne hun ikke lade være at tænke på, hvad
studenten havde fortalt hende, og da hun nu selv skulle i seng, måtte
hun først hen bag gardinerne, der hang ned for vinduerne, hvor hen-
des moders dejlige blomster stod, både hyacinter og tulipaner, og så
hviskede hun ganske sagte: »Jeg ved nok, I skal på bal i nat!« men
blomsterne lod, som om de ingenting forstod og rørte ikke et blad,
men lille Ida vidste nok, hvad hun vidste.