丹麦安徒生童话之小意达的花儿9

Da hun var kommet i seng, lå hun længe og tænkte på, hvor nyde-
ligt det kunne være at se de dejlige blomster danse derude på kongens
slot. »Mon mine blomster virkelig har været med?« Men så faldt hun
i søvn. Ud på natten vågnede hun igen, hun havde drømt om blom-
sterne og studenten, som kancelliråden skændte på og sagde ville
bilde hende noget ind. Der var ganske stille i sovekammeret, hvor Ida
lå; natlampen brændte henne på bordet, og hendes fader og moder
sov.
»Mon mine blomster nu ligger i Sofies seng?« sagde hun ved sig
selv, »hvor jeg dog gerne vil vide det!« Hun rejste sig lidt og så hen til
døren, der stod halv på klem, derinde lå blomsterne og alt hendes
legetøj. Hun lyttede efter, og da var det ligesom om hun hørte, at der
blev spillet på klaver inde i stuen, men ganske sagte, og så nydeligt,
som hun aldrig før havde hørt det.