Det var ligesom om noget faldt ned af bordet, Ida så derhen, det var
fastelavnsriset, der sprang ned, det syntes også, at det hørte med til
blomsterne. Det var også meget nydeligt, og oveni sad en lille voks-
dukke, der havde just sådan en bred hat på hovedet, som den kan-
celliråden gik med; fastelavnsriset hoppede på sine tre røde træben
midt ind imellem blomsterne, og trampede ganske stærkt, for det
dansede mazurka, og den dans kunne de andre blomster ikke, fordi de
var så lette og kunne ikke trampe.