丹麦安徒生童话之小意达的花儿13

»Vil du danse med mig?« sagde røgmanden.
»Jo, du er en pæn en at danse med!« sagde hun og vendte ham
ryggen. Så satte hun sig på skuffen og tænkte: at nok en af blomsterne
ville komme og engagere hende, men der kom ingen, så hostede hun,
hm, hm, hm! men alligevel kom der ikke én. Røgmanden dansede så
ganske alene, og det var ikke så dårligt!
Da nu ingen af blomsterne syntes at se Sofie, lod hun sig dumpe fra
skuffen lige ned på gulvet, så det gav en stor alarm; alle blomsterne
kom også løbende hen rundt omkring hende og spurgte, om hun ikke
havde slået sig, og de var alle så nydelige imod hende, især blomsterne,
der havde ligget i hendes seng; men hun havde slet ikke slået sig, og
alle Idas blomster sagde tak for den dejlige seng og holdt så meget af
hende, tog hende midt hen på gulvet hvor månen skinnede, dansede
med hende, og alle de andre blomster gjorde en kreds udenom; nu var
Sofie fornøjet! og hun sagde, de måtte gerne beholde hendes seng,
hun brød sig slet ikke om at ligge i skuffen.