Tommelise sejlede forbi så mange steder, og de små fugle sad i
buskene, så hende og sang »hvilken nydelig lille jomfru!« Bladet med
hende svømmede længere og længere bort; således rejste Tommelise
udenlands.
En nydelig lille, hvid sommerfugl blev ved at flyve rundt omkring
hende, og satte sig til sidst ned på bladet, for den kunne så godt lide
Tommelise, og hun var så fornøjet, for nu kunne skrubtudsen ikke nå
hende og der var så dejligt, hvor hun sejlede; solen skinnede på vandet,
det var ligesom det dejligste guld. Så tog hun sit livbånd, bandt den
ene ende om sommerfuglen, den anden ende af båndet satte hun fast
i bladet; det gled da meget hurtigere af sted og hun med, for hun stod
jo på bladet.