De var ligesom en hel skov for hende at gå
imellem, o, hun rystede sådan af kulde. Så kom hun til markmusens
dør. Den var et lille hul inde under kornstubbene. Der boede markmu-
sen lunt og godt, havde hele stuen fuld af korn, et dejligt køkken og
spisekammer. Den stakkels Tbmmelise stillede sig inden for døren,
ligesom en anden fattig tiggerpige og bad om et lille stykke af et byg-
korn, for hun havde i to dage ikke fået det mindste at spise.
»Din lille stakkel!« sagde markmusen, for det var i grunden en god,
gammel markmus, »kom du ind i min varme stue og spis med mig!«
Da hun nu syntes godt om Tommelise, sagde hun: »Du kan gerne
blive hos mig i vinter, men du skal holde min stue pæn og ren og
fortælle mig historier, for dem holder jeg meget af,« og Tbmmelise
gjorde, hvad den gode, gamle markmus forlangte og havde det da
grumme godt.