丹麦安徒生童话之拇指姑娘12

»Nu får vi nok snart besøg!« sagde markmusen, »min nabo plejer
hver ugedag at besøge mig. Han sidder bedre endnu inden vægge, end
jeg, har store sale og går med sådan en dejlig, sort fløjlspels; bare du
kunne få ham til mand, så var du godt forsørget; men han kan ikke se.
Du må fortælle ham de nydeligste historier, du ved!«
Men det brød Tommelise sig ikke om, hun ville slet ikke have na-
boen, for han var en muldvarp. Han kom og gjorde visit i sin sorte
fløjlspels, han var så rig og så lærd, sagde markmusen, hans huslej-
lighed var også over tyve gange større, end markmusens, og lærdom
havde han, men solen og de smukke blomster kunne han slet ikke lide,
dem snakkede han ondt om, for han havde aldrig set dem. Tbmmelise
måtte synge, og hun sang både »Oldenborre flyv, flyv!« og »Munken
går i enge,«