»Kvivit! kvivit!« sang fuglen og fløj ind i den grønne skov. -
Tommelise var så bedrøvet. Hun fik slet ikke lov at komme ud i det
varme solskin; kornet, der var sået på ageren, henover markmusens
hus, voksede også højt op i vejret, det var en hel tyk skov for den
stakkels lille pige, som jo kun var en tomme lang.
»Nu skal du i sommer sy på dit udstyr!« sagde markmusen til hen-
de, for nu havde naboen, den kedelige muldvarp i den sorte fløjlspels,
friet til hende. »Du skal have både uldent og linned! Du skal have at
sidde og ligge på, når du bliver muldvarpens kone!«