丹麦安徒生童话之拇指姑娘21

Tommelise måtte spinde på håndten, og markmusen lejede fire ed-
derkopper til at spinde og væve nat og dag. Hver aften gjorde muld-
varpen visit og snakkede da altid om, at når sommeren fik ende, så
skinnede solen ikke nær så varmt, den brændte jo nu jorden fast, som
en sten; ja når sommeren var ude, så skulle brylluppet stå med Tom-
melise; men hun var slet ikke fornøjet, for hun holdt ikke noget af den
kedelige muldvarp. Hver morgen, når solen stod op, og hver aften, når
den gik ned, listede hun sig ud i døren, og når så vinden skilte toppene
af kornet ad, så at hun kunne se den blå himmel, tænkte hun på, hvor
lyst og smukt der var herude, og ønskede så meget, at hun igen måtte
få den kære svale at se; men den kom aldrig mere, den fløj vist langt
borte i den smukke, grønne skov.