丹麦安徒生童话之拇指姑娘23

»Farvel, du klare sol!« sagde hun og rakte armene højt op i vejret,
gik også en lille smule uden for markmusens hus; thi nu var kornet
høstet, og her stod kun de tørre stubbe. »Farvel, farvel!« sagde
hun og slog sine små arme om en lille rød blomst, der stod. »Hils den lille
svale fra mig, dersom du får ham at se!«
»Kvivit, kvivit!« sagde det i det samme over hendes hoved; hun så
op, det var den lille svale, der just kom forbi. Så snart den så Tommel-
ise, blev den så fornøjet; hun fortalte den, hvor nødig hun ville have
den stygge muldvarp til mand, og at hun så skulle bo dybt under
jorden, hvor solen aldrig skinnede. Hun kunne ikke lade være at græde
derved.