»Nu kommer den kolde vinter,« sagde den lille svale, »jeg flyver
langt bort til de varme lande, vil du følge med mig? Du kan sidde på
min ryg! bind dig kun fast med dit livbånd, så flyver vi bort fra den
stygge muldvarp og hans mørke stue, langt bort over bjergene til de
varme lande, hvor solen skinner smukkere end her, hvor der altid er
sommer og dejlige blomster. Flyv kun med mig, du søde, lille Tom-
melise, som har reddet mit liv, da jeg lå forfrossen i den mørke jord-
kælder!«
»Ja, jeg vil følge med dig!« sagde Tommelise, og satte sig op på
faglens ryg, med fødderne på dens udbredte vinge, bandt sit bælte fast
i en af de stærkeste fjer, og så fløj svalen højt op i luften, over skov og
over sø, højt op over de store bjerge, hvor der altid ligger sne, og
Tommelise frøs i den kolde luft, men så krøb hun ind under fuglens
varme fjer og stak kun det lille hoved frem for at se al den dejlighed
under sig.