丹麦安徒生童话之拇指姑娘25

Så kom de til de varme lande. Der skinnede solen meget klarere end
her, himlen var to gange så høj og på grøfter og gærder voksede de
dejligste grønne og blå vindruer. I skovene hang citroner og appelsi-
ner, der duftede af myrter og krusemynter, og på landevejen løb de
nydeligste børn og legede med store, brogede sommerfugle. Men sva-
len fløj endnu længere bort, og det blev smukkere og smukkere. Un-
der de dejligste grønne træer ved den blå sø, stod et skinnende hvidt
marmorslot fra de gamle tider, vinrankerne snoede sig op om de høje
piller; der øverst oppe var mange svalereder, og i en af disse boede
svalen, som bar Tommelise.
»Her er mit hus!« sagde svalen; »men vil du nu selv søge dig en af
de prægtige blomster ud, som gror dernede, så skal jeg sætte dig der og
du skal få det så nydeligt, du vil ønske det!«