丹麦安徒生童话之拇指姑娘27

»Gud, hvor han er smuk!« hviskede Tommelise til svalen. Den lille
prins blev så forskrækket for svalen, thi den var jo en hel kæmpefugl
imod ham, der var så lille og fin, men da han så Tommelise, blev han
så glad, hun var den allersmukkeste pige, han endnu havde set. Derfor
tog han sin guldkrone af sit hoved og satte den på hendes, spurgte,
hvad hun hed og om hun ville være hans kone, så skulle hun blive
dronning over alle blomsterne! Ja det var rigtignok en mand, anderle-
des, end skrubtudsens søn og muldvarpen med den sorte fløjlspels.
Hun sagde derfor ja til den dejlige prins og fra hver blomst kom en
dame eller herre, så nydelig, at det var en lyst;