丹麦安徒生童话之拇指姑娘28

hver bragte Tommelise
en præsent, men den bedste af alle var et par smukke vinger af en stor,
hvid flue; de blev hæftet på Tommelises ryg og så kunne hun også flyve
fra blomst til blomst; der var sådan en glæde og den lille svale sad oppe
i sin rede og sang for dem, så godt den kunne, men i hjertet var den
dog bedrøvet, for den holdt så meget af Tommelise og ville aldrig have
været skilt fra hende.
»Du skal ikke hedde Tommelise!« sagde blomstens engel til hende,
»det er et stygt navn, og du er så smuk. Vi vil kalde dig Maja! »
»Farvel! farvel!« sagde den lille svale, og fløj igen bort fra de varme
lande, langt bort tilbage til Danmark; der havde den en lille rede over
vinduet, hvor manden bor, som kan fortælle eventyr, for ham sang den
»kvivit, kvivit!« derfra har vi hele historien.