Rundt om sang de en salme, det klang så smukt og
tårerne kom Johannes i øjnene, han græd og det gjorde godt i hans
sorg. Solen skinnede dejligt på de grønne træer, ligesom den ville sige:
»Du skal ikke være så bedrøvet, Johannes! kan du se, hvor smuk him-
len er; deroppe er nu din fader og beder den gode Gud, at det altid må
gå dig vel!«
»Jeg vil altid være god!« sagde Johannes, »så kommer jeg også op i
himlen til min fader, og hvor det vil blive en glæde, når vi ser hinanden
igen! hvor der vil være meget, jeg kan fortælle ham, og han vil igen vise
mig så mange ting, lære mig så meget af alt det dejlige i himlen,
ligesom han lærte mig her på Jorden. O, hvor det vil blive en glæde!«