丹麦安徒生童话之旅伴17

»Det er godt betalt!« sagde den gamle og nikkede ganske underligt
med hovedet; hun ville ikke så meget gerne af med sine ris, men det
var heller ikke så rart, at ligge med benet brækket; så gav hun ham
risene, og lige så snart han havde gnedet salven på benet, rejste også
den gamle mutter sig op, og gik meget bedre end før. Det kunne den
salve gøre. Men den var heller ikke at få på apoteket.
»Hvad vil du med de ris?« spurgte Johannes nu sin rejsekammerat.
»Det er tre pæne urtekoste!« sagde han, »dem kan jeg just lide, for
jeg er en løjerlig fyr!«