Nede i den store skænkestue i værtshuset var så mange mennesker
samlede, for der var en mand, som gjorde dukkekomedie; han havde
just stillet sit lille teater op, og folk sad rundt omkring for at se den
komedie, men allerforrest havde en gammel, tyk slagter taget plads, og
det den allerbedste; hans store bulbider, uh, den så så glubsk ud! sad
ved siden af ham og gjorde øjne, ligesom alle de andre.
Nu begyndte komedien, og det var en pæn komedie med en konge
og en dronning, de sad på den dejligste trone, havde guldkroner på
hovedet og lange slæb på kjolerne, for det havde de råd til. De nyde-
ligste trædukker med glasøjne og store knebelsbarter stod ved alle
døre, og lukkede op og i, for at der kunne komme frisk luft i stuen.