Det var just en nydelig komedie, og den var slet ikke sørgelig, men lige idet
dronningen rejste sig op og gik hen ad gulvet, så - ja Gud må vide,
hvad den store bulbider tænkte; men da den tykke slagter ikke holdt på
ham, gjorde han et spring lige ind på teatret, tog dronningen midt i
hendes tynde liv, så det sagde »knik, knak!« Det var ganske forskræk-
keligt!
Den stakkels mand, som gjorde den hele komedie, blev så forskræk-
ket og så bedrøvet for sin dronning, for det var den allernydeligste
dukke, han havde, og nu havde den ækle bulbider bidt hovedet af
hende; men da folk siden gik bort, sagde den fremmede, han, som var
kommet med Johannes, at han nok skulle gøre hende i stand; og så tog
han sin krukke frem og smurte dukken med den salve, han hjalp den
stakkels gamle kone med, da hun havde brækket sit ben.