丹麦安徒生童话之旅伴27

- Alle
mennesker havde hun givet lov til at fri til hende; enhver kunne kom-
me, enten han var en prins, eller en stodder, det kunne være lige ét og
det samme; han skulle bare gætte tre ting, hun spurgte ham om, kunne
han det, så ville hun gifte sig med ham, og han skulle være konge over
det hele land, når hendes fader døde; men kunne han ikke gætte de tre
ting, så lod hun ham hænge eller halshugge, så slem og ond var den
dejlige prinsesse. Hendes fader, den gamle konge, var så bedrøvet
derover, men han kunne ikke forbyde hende, at være så ond, for han
havde en gang sagt, han ville aldrig have det mindste at gøre med
hendes kærester, hun kunne selv gøre, ligesom hun ville. Hver engang
der kom en prins og skulle gætte, for at få prinsessen, så kunne han
ikke komme ud af det, og så blev han hængt eller halshugget; de havde
jo varet ham i tide, han kunne lade være at fri. Den gamle konge var
så bedrøvet over al den sorg og elendighed at han en hel dag om året
lå på knæ, med alle sine soldater, og bad, at prinsessen måtte blive god,
men det ville hun slet ikke. De gamle koner, som drak brændevin,
farvede det ganske sort, før de drak det, således sørgede de, og mere
kunne de ikke gøre.