丹麦语安徒生童话之雏菊9

»Du må også visne
herinde, du stakkels lille blomst! Dig og den lille grønne plet græs har
man givet mig for den hele verden, jeg havde udenfor! Hvert lille
græsstrå skal være mig et grønt træ, hvert af dine hvide blade en
duftende blomst! Ak, I fortæller mig kun hvor meget jeg har mistet!«
»Hvo der dog kunne trøste ham!« tænkte gåseurten, men den kun-
ne ikke røre et blad; dog duften, som strømmede ud af de fine blade,
var langt stærkere, end den ellers findes hos denne blomst; det mær-
kede også fuglen, og skønt den forsmægtede af tørst og i sin pine rev
de grønne græsstrå af, rørte den slet ikke blomsten.