丹麦语安徒生童话之野天鹅5

Da hun var femten år, skulle hun hjem; og da dronningen så, hvor
smuk hun var, blev hun vred og hadefuld; gerne havde hun forvandlet
hende til en vild svane, ligesom brødrene, men det turde hun ikke
straks, da jo kongen ville se sin datter.
I den tidlige morgen gik dronningen ind i badet, der var bygget af
marmor, og smykket med bløde hynder og de dejligste tæpper, og hun
tog tre skrubtudser, kyssede dem, og sagde til den ene: »Sæt dig på
Elisas hoved, når hun kommer i badet, at hun kan blive dorsk, som du!
Sæt dig på hendes pande,« sagde hun til den anden, »at hun kan blive
styg, som du, så at hendes fader ikke kender hende! Hvil ved hendes
hjerte,« hviskede hun til den tredje, »lad hende få et ondt sind, at hun
kan have pine deraf!«