丹麦语安徒生童话之野天鹅8

Kun kort tid havde hun været i skoven, før natten faldt på; hun var
kommet rent bort fra vej og sti; da lagde hun sig ned på det bløde mos,
læste sin aftenbøn og hældede sit hoved op til en stub. Der var så stille,
luften var så mild, og rundt omkring i græsset og på mosset skinnede,
som en grøn ild, over hundrede sankthansorme; da hun med hånden
sagte rørte ved en af grenene, faldt de lysende insekter som stjerne-
skud ned til hende.