Hele natten drømte hun om sine brødre; de legede igen som børn,
skrev med diamantgriffel på guldtavle og så i den dejlige billedbog, der
havde kostet det halve rige; men på tavlen skrev de ikke, som før, kun
nuller og streger, nej de dristigste bedrifter, de havde udført, alt hvad
de havde oplevet og set; og i billedbogen var alt levende, faglene sang,
og menneskene gik ud af bogen og talte til Elisa og hendes brødre,
men når hun vendte bladet, sprang de straks igen ind, for at der ikke
skulle komme vildrede i billederne.