»Ja, tag mig med!« sagde Elisa.
Den hele nat tilbragte de med at flette et net af den smidige pilebark
og de seje siv, og det blev stort og stærkt; på dette lagde Elisa sig, og
da solen så kom frem, og brødrene forvandledes til vilde svaner, greb
de i nettet med deres næb, og fløj højt mod skyerne med den kære
søster, der sov endnu. Solstrålerne faldt lige på hendes ansigt, derfor
fløj én af svanerne over hendes hoved, at dens brede vinger kunne give
skygge. -