De var langt fra land, da Elisa vågnede; hun troede endnu at drøm-
me, så underligt forekom det hende, at bæres over havet, højt igennem
luften. Ved hendes side lå en gren med dejlige, modne bær, og et bundt
velsmagende rødder; dem havde den yngste af brødrene samlet og lagt
til hende, og hun tilsmilede ham taknemlig, thi hun kendte, det var
ham, som fløj lige over hendes hoved, og skyggede med vingerne.