De var så højt oppe, at det første skib, de så under dem, syntes en
hvid måge, der lå på vandet. En stor sky stod bagved dem, det var et
helt bjerg, og på den så Elisa skyggen afsig selv, og af de elleve svaner,
så kæmpestore fløj de der; det var et skilderi, prægtigere end hun
havde set noget før; men alt som solen steg højere og skyen blev
længere bagved dem, forsvandt det svævende skyggebillede.