丹麦语安徒生童话之伊甸园33

Nu var de i den
dejligste milde luft, så frisk som på bjergene, så duftende som ved
dalens roser.
Der strømmede en flod, så klar som luften selv, og fiskene var som
sølv og guld; purpurrøde ål, der skød blå ildgnister ved hver bøjning,
spillede dernede i vandet, og de brede åkandeblade havde regnbuens
farver, blomsten selv var en rødgul brændende lue, som vandet gav
næring, ligesom olien får lampen bestandig til at brænde! En fast bro
af marmor, men så kunstigt og fint udskåret, som var den gjort af
kniplinger og glasperler, førte over vandet til Lyksalighedens 0, hvor
Paradisets Have blomstrede.