丹麦语安徒生童话之伊甸园46

»Følg mig, følg mig!« lød
de bævende toner, og ved hvert skridt brændte prinsens kinder hedere,
hans blod bevægede sig stærkere. »Jeg må!« sagde han, »det er jo
ingen synd, kan ikke være det! Hvorfor ikke følge skønhed og glæde!
Se hende sove vil jeg! Der er jo intet tabt, når jeg kun lader være at
kysse hende, og det gør jeg ikke, jeg er stærk, jeg har en fast vilje!«
Og feen kastede sin strålende dragt, bøjede grenene tilbage, og et
øjeblik efter var hun skjult derinde.