丹麦语安徒生童话之伊甸园47

»Jeg har endnu ikke syndet!« sagde prinsen, »og vil det ikke hel-
ler,« og så drog han grenene til side; der sov hun allerede, dejlig, som
kun feen i Paradisets Have kan være det; hun smilede i drømme, han
bøjede sig ned over hende og så tårerne bæve mellem hendes øjenhår!
»Græder du over mig?« hviskede han, »græd ikke, du dejlige kvin-
de! Nu begriber jeg først Paradisets lykke, den strømmer gennem mit
blod, gennem min tanke. Kerubens kraft og evige liv føler jeg i mit
jordiske legeme, lad det blive evig nat for mig, et minut, som dette er
rigdom nok!« Og han kyssede tåren af hendes øje, hans mund rørte
ved hendes. —