丹麦语安徒生童话之伊甸园48

- Da lød der et tordenskrald, så dybt og skrækkeligt, som ingen har
hørt det før, og alt styrtede sammen: den dejlige fe, det blomstrende
paradis sank, det sank så dybt, så dybt, prinsen så det synke i den sorte
nat; som en lille, skinnende stjerne strålede det langt bort! Dødskulde
gik gennem hans lemmer, han lukkede sit øje og lå længe som død.
Den kolde regn faldt på hans ansigt, den skarpe vind blæste om hans
hoved, da vendte hans tanker tilbage. »Hvad har jeg gjort!« sukkede
han, »jeg har syndet som Adam! Syndet, så Paradiset er sunket dybt
derned!« og han åbnede sit øje, stjernen langt borte, stjernen, der
funklede som det sunkne Paradis, så han endnu - det var morgen-
stjernen på himlen.