丹麦语安徒生童话之伊甸园49

Han rejste sig op og var i den store skov nær ved vindenes hule og
vindenes moder sad ved hans side; hun så vred ud, og løftede sin arm
i vejret.
»Allerede den første aften!« sagde hun, »det tænkte jeg nok! Ja, var
du min dreng, så skulle du nu i posen!«
»Der skal han komme!« sagde Døden; det var en stærk, gammel
mand med en le i hånden og med store, sorte vinger. »I ligkisten skal
han lægges, men ikke nu; jeg mærker ham kun, lad ham da en stund
endnu vandre om i verden, afsone sin synd, blive god og bedre! - jeg
kommer engang.