丹麦语安徒生童话之伊甸园50

Når han da mindst venter det, putter jeg ham i den
sorte ligkiste, sætter den på mit hoved og flyver op mod stjernen; også
der blomstrer Paradisets Have, og er han god og from, da skal han
træde derind, men er hans tanke ond og hjertet endnu faldt af synd,
synker han med kisten dybere, end Paradiset sank, og kun hvert tu-
sinde år henter jeg ham igen, for at han må synke dybere eller blive på
stjernen, den funklende stjerne deroppe!«