»Tak, tak!« sagde kejseren, »du himmelske lille fugl, jeg kender dig
nok! Dig har jeg jaget fra mit land og rige! Og dog har du sunget de
onde syner fra min seng, fået døden fra mit hjerte! Hvorledes skal jeg
lønne dig?«
»Du har lønnet mig!« sagde nattergalen, »jeg har fået tårer af dine
øjne første gang jeg sang, det glemmer jeg dig aldrig! Det er de juve-
ler, der gør et sangerhjerte godt -! Men sov nu og bliv frisk og stærk!
Jeg skal synge for dig!«