丹麦语安徒生童话之夜莺31

Og den sang - og kejseren faldt i en sød søvn, så mild og velgørende
var søvnen.
Solen skinnede ind ad vinduerne til ham, da han vågnede styrket og
sund; ingen af hans tjenere var endnu kommet tilbage, thi de troede,
han var død, men nattergalen sad endnu og sang.
»Altid må du blive hos mig!« sagde kejseren. »Du skal kun synge,
når du selv vil, og kunstfuglen slår jeg i tusinde stykker.«
»Gør ikke det!« sagde nattergalen. »Den har jo gjort det gode,
NATTERGALEN
den kunne!