Landets kejser blev også opmærksom derpå og lovede, at den, som
ret kunne opdage hvorfra lyden kom, skulle få titel af »Verdens klok-
ker« og det selv om det ikke var en klokke.
Nu gik da mange til skoven for det gode levebrøds skyld, men der
var kun én, som kom hjem med en slags forklaring. Ingen havde været
dybt nok inde, og han da ikke heller, men han sagde dog, at klokke-
lyden kom fra en meget stor ugle i et hult træ, det var sådan en vis-
domsugle, som idelig slog sit hoved mod træet, men om lyden kom fra
dens hoved eller fra den hule stamme, det kunne han ikke endnu med
bestemthed sige, og så blev han ansat som Verdens klokker og skrev
hvert år en lille afhandling om uglen; men lige meget vidste man.