丹麦语安徒生童话之钟声8

»Så kunne vi jo gå sammen!« sagde kongesønnen. Men den fattige
konfirmand med træskoene var ganske undseelig, han trak på de korte
trøjeærmer og sagde, han var bange for, at han ikke kunne gå så rask
med, desuden mente han, at klokken måtte søges til højre, thi den
plads havde jo alt stort og herligt.
»Ja, så mødes vi slet ikke!« sagde kongesønnen og nikkede til den
fattige dreng, der gik ind i den mørkeste, mest tætte del af skoven, hvor
tornene rev hans fattige klæder itu og ansigt, hænder og fødder til
blods. Kongesønnen fik også nogle gode rifter, men solen skinnede
dog på hans vej, og det er ham vi nu følger med, for en rask knøs var
han.