»Ja, det er et hjerte i Danmarks våben!« sagde den gamle bedstefa-
der.
Og hans tanker fulgte flammen, som førte ham ud på havet, hvor
kanonerne buldrede, hvor skibene lå indhyllede i røg; og flammen
hæftede sig som et ordensbånd på Hvitfeldts bryst, idet han til flådens
frelse sprængte sig og sit skib i luften.
Og den tredje flamme førte ham til Grønlands usle hytter, hvor
præsten Hans Egede stod med kærlighed i ord og gerning. Flammen
var en stjerne på hans bryst, et hjerte til det danske våben.