丹麦语安徒生童话之老路灯1

Har du hørt historien om den gamle gadelygte? Den er slet ikke så
overordentlig morsom, men man kan altid høre den én gang. Det var
sådan en skikkelig, gammel gadelygte, som i mange, mange år havde
gjort tjeneste, men nu skulle kasseres. Det var den sidste aften, den sad
på pælen og lyste der i gaden, og den var til mode ligesom en gammel
balletfigurantinde, som danser den sidste aften og ved at i morgen skal
hun på loftet. Lygten havde sådan en skræk for den dag i morgen, thi
da vidste den, at den skulle på rådstuen for første gang og synes af
stadens »seksogtredive mænd«, om den var brugelig eller ikke bruge-
lig. Da ville det blive bestemt, om den skulle sendes ud på en af bro-
erne og lyse der, eller på landet i en fabrik, måske gik den lige til en
jernstøber og blev smeltet om, da kunne den jo rigtignok blive til
alting, men det pinte den, at den ikke vidste, om den da beholdt
erindringen om, at den havde været gadelygte.