丹麦语安徒生童话之老路灯2

Hvorledes det gik
eller ikke, den ville blive skilt fra vægteren og hans kone, hvem den
betragtede ganske som sin familie. Den blev lygte da han blev vægter.
Konen var dengang fin på det, kun om aftenen når hun gik forbi lygten, så hun til den, men aldrig om dagen. Nu derimod, i de sidste
år, da de alle tre var blevet gamle, vægteren, konen og lygten, havde
konen også plejet den, pudset lampen af og skænket tran i den. Ærlige
folk var det ægtepar, de havde ikke bedraget lygten for en dråbe. Det
var den sidste aften i gaden og i morgen skulle den på rådstutre var
blevet gamle, vægteren, konen og lygten, havde konen også plejet den,
pudset lampen af og skænket tran i den. Ærlige folk var det ægtepar,
de havde ikke bedraget lygten for en dråbe.